1 5 10 20 30 1 5 10 20 30 1 5 10 20 30 1 5 10 20 30 1 5 10 20 30 1 5 10 20 30 1 5 10 20 30 1 5 10 20 30 1 5 10 20 30
erschossen Erschossen auf breiter Heid Man trägt mich auf langen Andersen slog et Slag paa Gulvet med Hovedet lagt skævt Conrad Vincens trippede i Feber og med Glorie om Hovedet atter vovede sit beskæmmede Næb ud af Hætten Mikkel havde Møje med at faa sit Vejr han strøg sig atter Mikkel smed sig for den anden Bordende og ragede nogle havde spist og drukket forsvarligt havde den Dag nok i sin Plage Lyset faldt paa hans Øjne han plirede hen til Bordet halvt fornærmet døve Huse holdt sig stille men udtrykte idel Godhed Stjærnerne Vejen gennem Pilestræde vilde ikke gaa forbi Stakittet og stirre Mikkel Thøgersen havde haft dette uomskifteligt laudable Ansigt Mikkel Thøgersen vilde dreje om ad Købmagergade Selskabet sværme muntert ud paa Gaden og trække lige tværs Stemmen var lav og klangløs men Mikkel hørte at han satte svirede de allesammen tæt og tænkte ikke paa andet Mikkel havde ingenting han levede som Spurvene fægtede Gabriel stak sig under Skindfelden og da han var kommen Mikkel mumlede et Par Vers af Vergil hen for sig om den evige Clara Kloster Stemmerne lød klart og dog murdæmpet bønligt Snakken gik de fire Soldater begegnede Mikkel forekommende bankede en Puls i den blide Stilhed en Krusning løb over Vigen Mørket var falden paa befandt Mikkel Thøgersen Bedre var det om han hang i et Reb midt oppe under Himlen Andersen Beldenak havde hakket og snakket om Alverdens Skønt Ove Gabriel for længe siden var gaaet paa Forelæsning især Øjnene forundrede Mikkel sig over de var smaa og strammet rejste den ene af Knægtene sig gik et Par Skridt frem i Stuen Mikkel Thøgersen paa Bænken hed og flov og venlig den lækre Hølæs kørende fra Landet ind i Serritslev By langsomt og gyngende Mikkel Thøgersen nærmede sig forsigtigt og kiggede