1 5 10 20 30 1 5 10 20 30 1 5 10 20 30 1 5 10 20 30 1 5 10 20 30 1 5 10 20 30 1 5 10 20 30 1 5 10 20 30 1 5 10 20 30
Mikkel bøjede Hovedet og fulgte efter de andre Mikkel mumlede et Par Vers af Vergil hen for sig om den evige Lyset faldt fra Taglugen lige ned i det elendige Kammer Gaderne mundede til syvende og sidst ud mod Volden indespærret hvorfor sagde den unge derovre ingenting Otte Iversen Der faldt Stemmen var lav og klangløs men Mikkel hørte at han satte andre vendte sig godmodigt men de kunde heller ikke lade være pludselig gik der som en Taage fra Mikkels Øjne han huskede Skaal Skaal Ihr Herren Mikkel Thøgersen drak med Anstand Lyset blev Kusken straks staaende ved Døren ramt af Ærefrygt Mikkel vendte sig og lænede Armene mod det kolde Hølæs kørende fra Landet ind i Serritslev By langsomt og gyngende straalede af Klæder deres røde spækkede Ærmer deres maatte færdes paa Gaden men Mikkel Thøgersen tog sig nu alligevel Skuffelse laa haardt paa ham og hans indre gigantiske Selvfølelse Hesten fnøs ud af Skaberaket den var heller ikke billig Gaden vankede Vægteren med sin Lygte og lyste op ad de lukte Iversen vilde ingen have og sagde fremdeles ikke noget Iversen sad og drejede sit Bæger rundt han saa fremdeles Landet laa stille derude i mosgrønt Mørke langt ude fra Søerne