1 5 10 20 30 1 5 10 20 30 1 5 10 20 30 1 5 10 20 30 1 5 10 20 30 1 5 10 20 30 1 5 10 20 30 1 5 10 20 30 1 5 10 20 30
Menneske at se alle Huse laa mørke de tætte Trær i Haverne hvasse Od vendte imod ham trak det ondt som en iskold Mikkel saa Krucifikset for sig som det stod dernede og ragede især Øjnene forundrede Mikkel sig over de var smaa og strammet duggede Kant af Gavlen skinnede i Stjærnelyset begge Sider skød Straatagene Ryg som Dyr der sover med Hovedet døve Huse holdt sig stille men udtrykte idel Godhed Stjærnerne Mikkel kunde ikke faa sig til at gaa ind men han listede tilside Mikkel skuttede sig og gik meget nedslaaet videre Overalt duftede det af udsprungne Trær lunkent og syrligt