Générateur norvégien de faux textes aléatoires

Kalv, en Skjønhet av en Kukalv, rødsidet den og, pussig forvildet efter det Mirakel den hadde gjennemgaat.Om et Par Aar vilde den selv være Mor.Den Kalven blir en skamvakker Ku, sa Inger, og jeg skjønner ikke hvad hun skal hete, sa hun.

Rømling Saa var han blit funden.Han var bare en ufortrøden Arbeider, han slog Vinterfor til sine Gjeiter, begyndte at rydde Mark, at bryte Aker, at bære Sten bort, mure Gjærder av Sten.Om Høsten fik han en Bolig op, en Gamme av Torv, den var tæt og varm, det knaket ikke i den i Storm, den kunde ikke brænde op.

femte Kvælden gik han tilsengs med en liten Mistanke i Hjærtet, men der var nu forresten Rokken og Karderne og der var Perlerne.Samme Øde i Gammen og ikke en Lyd, det blev lange Timer, og da han endelig hørte som et Slags Tramp utenfor forstod han jo at det bare var noget han syntes.

alene igjen, jaja Herregud Med sine Arbeidskræfter og sin Arbeidslyst kunde han ikke gaa ut og ind i Gammen og bare være i Veien for sig selv, han begyndte at gjøre noget, ry Tømmer, telgje Stokkene flate paa to Sider.Han drev paa til Kvælden, saa mælket han Gjeiterne og gik tilsengs.

hadde søkt efter denne Kvindfolkhjælp hver Gang han var nede i Bygden med sin Næver, men ingen faat.De hadde set paa ham, en Enke, et Par ældre Piker, og ikke vaaget sig til at love ham Hjælp, hvad det nu kunde komme av, Isak forstod det ikke.

hoffærdig av Inger og sa Ja renslig Hun har ikke Make eller Par Det var nu bare som det kunde være hos mig like til at jeg fik mig sjøleiendes Kvindfolk. Kunde det være andet at vente sa Konen Oline.Denne Kone fra den andre Siden av Fjældet, et blidt og fintalende Menneske, et forstandig Menneske og hette Oline, hun blev da værendes et Par Dager og hun hadde Kammerset at ligge i.

gromt paa Plassen, paa Gaarden, der blev værendes, det var snart sagt ikke den Ting som manglet Aa den Inger, han elsket hende og hun elsket ham tilbake, de var nøisomme, de levet i Træskeens Tidsalder og hadde det godt.Lat os sove tænkte de.

Inger traadte ut av Fjøset og sa smaaleende av Stolthet Jeg kom bare med Kua mi Naa, svarte han. Jeg blev saa længe, for jeg kunde ikke gaa haardere med hende over Fjældet.Hun er med Kalv. Kom du med en Ku sa han. Ja, sa hun og var sprækkefærdig av Rikdom paa denne Jord.

Poteten det var en ny Frugt, det var intet mystisk ved den, intet religiøst, Kvindfolk og Børn kunde være med og faa den sat, disse Jordeplerne som kom fra fremmed Land likesom Kaffen, stor og herlig Mat, men i Slægt med Næpen.Korn det var Brødet, Korn eller ikke Korn det var Liv eller Død.

Hølket var fuldt til Randen hadde det faat akkurat den rette Vægt og sank ned fra sin Stilling, men idet det sank trak det i en Line som stod i Forbindelse med Høihuset, en Lem aapnedes og tre Gjeitmater faldt ned Dyrene fik Mat.Slik bar han sig ad.

Inger sa Ja det er da ikke Fjøs du bygger Naa, sa han. Du aper vel Saa var det meget likere at du bygget Stue. Mener du det sa han og saa paa hende med en paatat Mine av Tomhet i Ansigtet, ja som om han blev slaat av hendes Ide. Ja.Saa fik Dyrene Gammen.

første han gjorde før han gik hjemmefra var at slippe Gjeiterne ut saa de fik bite Mætten sin av Ris i Skogen.Men han visste ogsaa en anden Raad han hængte op et Hølke, et stort Kjørrel, ved Elven og lot et enkelt Vanddryp fylde det, det tok fjorten Timer at fylde det.

Ogsaa denne Dag gaar med til hans Vandring, for han maa undersøke saa mange venlige Steder i Skogen.Hvad gaar han efter Efter Land, efter Jord Han er kanske en Utvandrer fra Bygderne, han har Øinene med sig og speider, stundom stiger han op paa en Haug og speider.

Jødeland, i Amerika, i Gudbrandsdalen aa hvor Verden den er vid, og den ørlille Ruten Isak gik og saadde paa den var i Midten av alt.Det straalet Vifter av Korn ut fra hans Haand, Himlen var overskyet og god, det tegnet til en uendelig liten Duskregn.

Dager til, det saa ut til Regn og han saadde Kornet.I flere Hundrede Aar hadde vel hans Forfædre saadd Korn, det var en Handling i Andakt en stille og mild Kvæld uten Vind, helst mot en miskundelig og ørliten Duskregn, helst saa snart som mulig efter Graagaastrækket.

dokker bygger Har dokker ikke nok Inger nytter Høvet og sier Ja spør han du, jeg faar ikke vite det. Hvad jeg bygger, svarer Isak, det er ikke at nævne.Et lite Skur om jeg kom til at trænge det.Hvad det var med ho Guldhorn, vilde du se hende spør han den Fremmede.

Hjælp mig bare op med Stokkene. Da Oktober kom erklærte Inger Jeg vinn ikke mere Det var nu stor Skade, Takbjælkerne maatte og skulde op saa han fik tække Huset før Høstvæten begyndte, det var paa høi Tid.Hvad var det med Inger Hun tok vel ikke paa at sykne Nu og da ystet hun Gjeitost, men ellers dugde hun mest bare til at flytte Guldhorn i sit Tjor mange Ganger om Dag.

først av alt Kassen, den berømmelige Kasse som han hadde baaret hjem paa sit Bryst, den hang nu i to Taug fra Mønsaasen og var en Vugge og en Huske til Barnet.Inger ruslet oppe halvklædt, ja hun hadde sandelig ogsaa mælket Ku og Gjeiter.

spør Naa, saa har ho Guldhorn været hos dig før Like fra Kalv Ja ikke snoft hos mig, men hos Sønnen min men det blir nu det samme.Vi har endda Mor hendes paa Baasen Isak hadde ikke hørt glædeligere Ord paa lang Tid og blev en Bør lettere, Guldhorn var nu Ingers og hans Ku med Rette.

Nødvendighet og Nytte, ikke Gulv, ikke høvlede Vægger, men Isak tømret Spiltaug som til en Hest og gjorde en Krybbe.Det var langt ut i Mai, Solen hadde tinet Bakkerne, Isak tækket sit Skur med Torv og hadde det færdig.Saa en Morgen aat han et Maaltid for et Døgn, tok yderligere Mat med, la Hakke og Spade paa Akslen og gik til Bygden.